Den Danske Forening i Luxembourg a.s.b.l.

 

 

Filmforevisning, søndag d. 18. april 2010 kl. 11:00.

Endnu en gang har vi fornøjelsen at kunne præsentere en dansk film. Denne gang handler det om "Far til Fire - på Japansk". Filmen forvises ligesom sidst i Utopolis-biografen på Kirchberg. Også i år er der mulighed for at få en autograf af "Lille Per".

Du kan se en trailer for "Far til Fire" her.

Far til Fire familien får nye japanske naboer og hjælper familien Tanaka til rette i deres nye land, Danmark. Der blomstrer et venskab på tværs af to kulturer gennem sjove, pinlige og vanvittige situationer, og Per og jævnaldrende Shin bliver bedste venner. Den japanske familie har lært dansk hurtigt for at kunne falde til. I følge japansk skik skal man føle sig hjemme et nyt sted efter en måned. Ellers må man rejse tilbage, hvor man kom fra. Per hjælper Shin i skolen. Men både klassens vikingespil og den større drillepind Mark skaber problemer for den japanske dreng. Per og Shin prøver at skjule problemerne for de japanske forældre, så de tror, alt går, som det skal. Da hr. Tanaka alligevel opdager, at Shin har problemer i skolen, beslutter han, at den japanske familie må rejse hjem til Japan igen. Først da Per og Shin på en skoleudflugt til Zoo udfører en sand heltegerning, ser alt ud til at kunne ende godt. Takket være Far til Fire.

Tilladt for alle


Har du efter denne beskrivelse fået lyst til at se filmen, kan du uden tilmelding købe billetter til forestillingen i såvel Dania som ScanShop indtil lørdag d. 17. april kl. 12:00.

Ønsker du at reservere billetter, kan det nås endnu. Dog sker betaling- samt afhentning da ved indgangen. HUSK at medbringe kontanter, da vi ikke kan tage betalingskort

Billetter ved indgangen :               €  12,00

 

Send mail til webmaster@ddfl.com med spørgsmål, kommentarer eller forslag til denne hjemmeside.
Sidst opdateret d. 10-06-2010