|
|
|
|
Vejledning vedrørende annoncering i "Posten" i 2008.Den Danske Forenings bestyrelse har besluttet, at reglerne for optagelse af annoncer i foreningens blad skal følges for at give behørig tid til fakturering, betaling og opsætning af annoncerne. Dette medfører, at annoncerne kun vil blive bragt i bladet, når betalingen derfor er indgået på foreningens bankkonto. Bestyrelsen har desuden vedtaget, at foreningens kasserer varetager administrationen af alle annoncer. Annoncer afleveres elektronisk på nedenstående link; eller sendes skriftligt (pr. brev, fax eller email) til foreningens ansvarshavende redaktør. Spørgsmål af teknisk karakter kan fortsat stilles til Per Sørensen.
Gratis optages.Meddelelser fra Den Danske Ambassade, Den Danske Kirke samt Europa-skolen og information om generelle uddannelsesforhold. Meddelelser om andre foreningers arrangementer for så vidt det skønnes at have interesse for danskere. Meddelelser om arrangementer med danske amatørorkestre- og teatergrupper, kor m.m. samt andre ikke-kommercielle arrangementer med dansk indfaldsvinkel, herunder danske udstillinger. Børne-, ungdoms- og familievenlige og samværdsfremmende annoncer, tilbud og meddelelser (babysitting, dagpleje, au-pair, kørelejlighed, klubvirksomhed, sommerferiejobs, studiekredse, foredrag, hushjælp, gratistilbud om dyr o.a.).
Krambodsannoncer.Bestyrelsen gør opmærksom på, at annoncer kun optages i "Kramboden", hvis den samlede værdi af de ting der ønskes solgt/købt, ikke overstiger € 125,- og at annoncens omfang ikke overstiger ca. 8 tekstlinier. Hvis du i tvivl om hvorvidt din annonce opfylder betingelserne for optagelse i "Kramboden", er du selvfølgelig altid velkommen til, at rette henvendelse til den ansvarshavende redaktør eller et af de andre redaktionsmedlemmer.
Mod betaling.Annoncer om køb og salg af ejendomme, biler, køkkener, antikke møbler, malerier, tilbud om rejser, leje af sommerhuse, campingvogne, lejligheder m.m. Annoncer om regulær handel med brugte genstande. Annoncer for professionelle arrangementer så som koncerter, udstillinger, teaterforestillinger o.l., jobannoncer, annoncer om handel og håndværk. Annoncer om undervisning i tegning, sprog, musik o.l. Bestyrelsen træffer afgørelse om hvilken kategori annoncerne / meddelelserne falder ind under.
Annoncepriser pr. annonce i kalenderåret 2008.
Udsendelse af reklamemateriale sammen med "Posten" koster € 175,00; (Der tages endvidere forbehold for portotillæg på basis af vægten af reklamematerialet). Separat udsendelse af reklamemateriale, der afleveres til foreningen i frankerede kuverter koster ligeledes € 175,00.
Bankforbindelse.Alle beløb betales til foreningens konto hos Banque et Caisse d'Epargne de l'Etat; BCEELULL LU18 0019 1000 4951 6000 med tydelig angivelse af hvad beløbet dækker samt navn og adresse. |
Send mail til
webmaster@ddfl.com
med spørgsmål, kommentarer eller forslag til denne hjemmeside.
|